Om MCB

Det er blevet til mange lanceringer og succeser siden, MCB blev stiftet i 1999. I dag bliver der delt julegaver ud til ca. 50 kolleger på vores kontorer i Holstebro og Hanoi. Hver evig eneste dag stræber vi efter, at vores kunder FÅR SUCCES ONLINE. Dette gør vi blandt andet ved at levere markedets bedste, cloudbaserede e-handels- og webløsninger til vores kunder. Men vi er meget mere end bare en leverandør - vi ser nemlig os selv som en nær samarbejdspartner for vores kunder, hvor vi helt naturligt udfordrer strategien og hjælper med at realisere potentialet baseret på vores mange års hands-on erfaring fra branchen.

Hånden på hjertet. Og på kogepladen!

Hele vores virksomhed er gennemsyret af vores stræben efter at sikre kunderne succes online og altid have hånden på kogepladen. I praksis betyder det at:

  • Indtjeningen på vores løsninger er afhængig af vores kunders succes. Vi går endda så langt, at vi driver adskillige e-handelsløsninger i tæt samarbejde med vores kunder på provisionsbasis.

  • Udviklingen af vores web platform er fokuseret på at skabe fundamentet for størst mulig vækst og effektivitet for vores kunder. Vores kunders vækstrater dokumenterer, at vores fokus virker i praksis.

  • Flere af vores ansatte driver selv online og omnichannel virksomheder. Deres erfaringer kombineret med vores indsigt i driften af provisionsløsningerne og kompetencer indenfor e-handel generelt, bruger vi hver dag til at bidrage til vores kunders succes online.

  • Vi er en ejerledet virksomhed på både bestyrelses- direktions- og mellemlederniveau. Det betyder i praksis, at der ikke er langt fra ord til handling i en stærkt foranderlig online verden.

  • Alle medarbejdere belønnes direkte i lønningsposen, når vores kunder har succes med deres løsning og er tilfredse med samarbejdet. Vi har med andre ord alle sammen HÅNDEN PÅ KOGEPLADEN - det tror vi på avler en naturlig drivkraft til - i alt hvad vi gør - at stræbe efter, at vores kunder FÅR SUCCES ONLINE.

Vi betragter en aftale som en aftale, og vi knokler sammen med vores kunder for at skabe succes ud fra en meget praktisk tilgang til nettet. Samtidig har vi højt til loftet og en fri og direkte omgangstone - det ser vi som en forudsætning for at kunne tænke ud af boksen og samtidig eksekvere hurtigt.

Succes i praksis

Det er ikke længere et spørgsmål om, HVORVIDT man skal være til stede online, men snarere HVORDAN. HVORDAN opdeler vi i tre etaper. Og vi blander os gerne i alle tre.

  • Vi hjælper med at afdække vores kunders online potentiale og lægge strategien

  • Vi leverer en stærk online platform, som er konkurrencedygtig og gearet til vækst

  • Vi hjælper med at eksekvere i praksis, så vores kunder realiserer deres potentiale

Vi tager således gerne ansvar i hele processen, da vi tror på, at succesen skabes i samarbejde.